Hi Y'all!! Undskyld at jeg ikke har opdateret min blog de sidste par uger. Men internettet på Sarasinee er til at blive vanvittig af... Det hopper hele tiden af og på, så har opgivet et par gange.
For 2 uger siden var jeg på weekend ferie på Koh Phi Phi. Det var helt perfekt og vejret var super godt. Vi var 5 piger som fløj til Phuket og sejlede over til Phi Phi med en stor færge. Vi boede på et fint lille hotel meget tæt på stranden. Der lå vi så og solede os dagen lang og festede om aftenen.
Fredag tog vi en bådtur ud mellem de små øer omkring Phi Phi. Undervejs var der stop på Monkey beach med levende aber, som vi fik lov til at fodre. Derudover snorklede vi og sejlede kajak. Det var min første gang til at snorkle og det bliver nok ikke den sidste. Det var helt fantastisk...
Til sidst på turen sluttede vi af med at se solnedgang over Maya Beach også kendt som "The beach", hvor den kendte film med Leonardo DiCaprio er optaget.
Ferien sluttede desværre af med at vi skulle sejle til Phuket, med en mindre fancy færge, som viste sig at vippe hele vejen... De fleste blev meget søsyge og jeg måtte også selv ligge ned, for at klare det.
Praktikken i uge 6 var meget stille og roligt. Der var stortset ingen patienter, da alle lægerne på gynækologisk/operationsstuen var på conference i Korea. Så der var absolut ingenting at lave, så mange af dagene sad vi bare og ventede på noget at lave. Uge 7 var lidt mere udfordrende, men stadig er det mest medicin givning, vi får lov til at lave på afdelingen. En af dagene var jeg heldig af følge min patient på operationsstuen. Hun skulle også have fjernet livmoderen (Hysterektomi), så nu har jeg set det et par gange. Men jeg fik også lov til at overvære 2 kejsersnit.
Meget usædvanligt så jeg et kejsersnit med tvillinger og et kejsersnit med en baby på 27 uger.
Det var rigtig spændende at se. Tvillingerne blev 2 sunde drenge, så moderen var ekstra lykkelig, da man stadig foretrækker drengebørn i Thailand.
Den lille nyfødte på 27 uger var lillebitte.. Det er utroligt at se så lille et væsen, som meget hurtigt blev kørt væk fra operationsstuen og op på neonatalafdlingen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar