torsdag den 27. oktober 2011

Praktik Uge 8 og Afslutning

 Så nåede jeg til vejs ende med mit ophold i Thailand. Det sluttede temmelig brat, da oversvømmelserne kom lidt for tæt på. Jeg blev vejledt af min skole hjemme i Dk til at tage hjem, for at gøre praktikopholdet færdigt.
Den sidste uge i praktikken var alle operationer aflyst på gynækologisk afdeling, da vi var klar til emergency patienter (Hvis nogen kom ind pga. oversvømmelserne). Det var meget svært at finde ud af, hvor slemt det stod til. Sygehuset havde tusindvis af sandsække lagt op ude foran og som på billedet kan man se, at de også byggede nye murer op foran hovedindgangene. Torsdag da vi kom ind på afdelingen, blev vi sendt hjem igen for at købe mad til de næste par dage.
Men til vores store overraskelse var supermarkederne godt tømt ud for mad. Rent drikkevand var fuldstændig umuligt at få fat i.
Samme dag offentliggjorde regeringen at de havde holdt oplysninger tilbage om, hvor slemt det stod til med oversvømmelserne. Pludselig var det ikke til at finde ud af, hvem man skulle stole på.
Vi blev enige om at ringe hjem, for at få råd og samme dag bestilte jeg en billet hjem til DK.
Dagen efter var jeg sammen med 4 andre piger på vej hjem til Danmark.
Det var rart at lande på dansk jord og jeg er glad for at være tilbage.
Få af pigerne blev tilbage og jeg håber at de nyder resten af deres tid i Thailand :-)

tirsdag den 18. oktober 2011

Koh Phi Phi og Praktik Uge 6-7

 Hi Y'all!! Undskyld at jeg ikke har opdateret min blog de sidste par uger. Men internettet på Sarasinee er til at blive vanvittig af... Det hopper hele tiden af og på, så har opgivet et par gange.
For 2 uger siden var jeg på weekend ferie på Koh Phi Phi. Det var helt perfekt og vejret var super godt. Vi var 5 piger som fløj til Phuket og sejlede over til Phi Phi med en stor færge. Vi boede på et fint lille hotel meget tæt på stranden. Der lå vi så og solede os dagen lang og festede om aftenen.
Fredag tog vi en bådtur ud mellem de små øer omkring Phi Phi. Undervejs var der stop på Monkey beach med levende aber, som vi fik lov til at fodre. Derudover snorklede vi og sejlede kajak. Det var min første gang til at snorkle og det bliver nok ikke den sidste. Det var helt fantastisk...
Til sidst på turen sluttede vi af med at se solnedgang over Maya Beach også kendt som "The beach", hvor den kendte film med Leonardo DiCaprio er optaget.
Ferien sluttede desværre af med at vi skulle sejle til Phuket, med en mindre fancy færge, som viste sig at vippe hele vejen... De fleste blev meget søsyge og jeg måtte også selv ligge ned, for at klare det.
Praktikken i uge 6 var meget stille og roligt. Der var stortset ingen patienter, da alle lægerne på gynækologisk/operationsstuen var på conference i Korea. Så der var absolut ingenting at lave, så mange af dagene sad vi bare og ventede på noget at lave. Uge 7 var lidt mere udfordrende, men stadig er det mest medicin givning, vi får lov til at lave på afdelingen. En af dagene var jeg heldig af følge min patient på operationsstuen. Hun skulle også have fjernet livmoderen (Hysterektomi), så nu har jeg set det et par gange. Men jeg fik også lov til at overvære 2 kejsersnit.
Meget usædvanligt så jeg et kejsersnit med tvillinger og et kejsersnit med en baby på 27 uger.
Det var rigtig spændende at se. Tvillingerne blev 2 sunde drenge, så moderen var ekstra lykkelig, da man stadig foretrækker drengebørn i Thailand.
Den lille nyfødte på 27 uger var lillebitte.. Det er utroligt at se så lille et væsen, som meget hurtigt blev kørt væk fra operationsstuen og op på neonatalafdlingen.

søndag den 2. oktober 2011

Dreamworld, Platinum mall og Praktik uge 5

 Hvem sagde Shopping Mall?? :-) Syntes lige jeg ville dele mine seneste køb fra Bangkok.
Okay.. Jeg lod mig måske lige lokke i det kæmpe store Platinum mall, men her kan man købe alt hvad hjertet kan begære. Jeg tror ialt at jeg brugte 3 timer i sko/accessories afd. og måtte også gå sukkerkold til sidst. Det bliver nok ikke sidste gang jeg tager derud ;-)


 Ellers har weekenden budt på en tur til Dreamworld, som er et kæmpe stort tivoli i udkanten af Bangkok. Det var desværre lidt skuffende, da de største forlystelser var under konstruktion. Men hyggeligt var det og vejret var super godt. Over alt i parken var der stillet rekvisiter op til couples billeder. (Very asian style). Så her rendte par rundt i deres couples t-shirts og fik taget billeder. Vi kunne heller ikke dy os, for at få taget super cheasy billeder, så her er lidt af dem.  
I weekenden var vi også inde og se The Three Musketeers, med Danmarks helt egen Mads Mikkelsen. Det var en super cool film og kan helt klart anbefales.  

Til sidst et lille recap fra praktikken. De første par dage på Gynækologisk afdeling, har været gode. Vi er blevet introduceret og fået patienter vi kan følge. Desværre døjer jeg stadig med hoste og feber, så jeg var der kun de 2 første dage og måtte blive hjemme de sidste 2. Da det stadig ikke er gået over efter weekenden, samtidig med at jeg har smittet min Roomie, tager jeg en tur til lægen, for at tjekke om det kan være lungebetændelse imorgen.
Dag 2 i praktikken bød på en Hysterektomi og fjernelse af tumor på operationsstuen. Det var helt vildt at opleve. Tumoren var udenfor venstre æggestok og da de trak den ud, fandt de endnu en. Begge var på størrelse med store appelsiner. Tilsidst skar de Livmoderen ud og syede det sammen. Det var spændende at se, da man slet ikke kan forstille sig, hvor meget kroppen kan holde til.