søndag den 28. august 2011

Koh Samet

Så blev det endelig weekend! Turen gik til øen Koh Samet, der ligger 3½ time fra Bangkok. Vi tog afsted efter skole og var fremme omkring kl 23. Det begyndte nemlig at regne helt vildt, så trafikken var helt umulig. Vi oplevede også et lynnedslag 10 meter fra hvor vi stod, ret freaky og mega skræmmende. Men der skete heldigvis ikke noget..
Vi kørte med bus i 4 timer og da vi kom frem til havnen hvor vi skulle sejle over til Koh Samet, var klokken alt for mange til at færgerne stadig sejlede, så vi måtte betale en speedbåd for at komme derover. Koh Samet er en fredet naturpark, så man skal i realiteten betale 200 baht når man kommer frem. Men i nattens mørke blev vi smuglet ind og sat af ude i vandet, så vi ikke skulle betale. :-)
Det første sted vi sov, var ikke anbefalelsesværdigt overhoved!! Så da solen stod op, skyndte vi os at finde noget andet ;-) Dagene gik med solbadning på stranden og fest om aftenen. Vi fik set Fireshow og brændende limbostænger... Jeg blev hevet op til limbo og båret under limbostangen af en fyr fra showet. Troede seriøst at jeg skulle dø! Men jeg overlevede heldigvis hihi..
Den første morgen fik vi Thai massage på stranden. 1 time for 60 kr :-) Det er da luksus... og så var jeg lige en tur til frisøren for 35 kr. Lidt dyrt når man plejer at blive klippet gratis derhjemme af sin Far ;-) Men heller ikke noget at klage over..
Nu er vi kommet tilbage til Bangkok mere eller mindre uden tømmermænd... (Jeg nævner ingen navne.. tihi)


 (b.1 smugling)(b.2 aftensmad på stranden)(b.3 Dessert tid med Nora)(b.4 Mette og Jeg som efter en million forsøg på at skyde nok balloner ned med dartpile, kunne vinde en Hello Kitty Bamse. Vi siger ikke hvor mange penge vi brugte på alle de forsøg:-)

onsdag den 24. august 2011

Info uge på Ramathibodi Hospital

Så er vi startet på intro på Ramathibodi hopsitalet i Bangkok. De første par dage har været mest med undervisning om hospitalets opbygning, sygeplejeuddannelse og alternative behandlinger. Spændende men mange timer i træk, uden pauser.
Bare at komme frem til hospitalet, kan være meget besværligt. Der er sindssygt meget trafik hele døgnet i Bangkok, men specielt om morgenen. Så for at komme frem (ca. 6 km) kan det tage 1 time og hvis det regner 2 timer. Det er heller ikke altid at taxaerne vil tage en med, da 6 km kan være alt for langt væk. Så vi skal ca beregne ½ time, til bare at finde taxaer om morgenen.
Den første dag mødte vi vores vejledere fra vores afdelinger. Det viser sig, at jeg alligevel skal på Obstetrik afd i 6 uger og derefter gynækologisk i 6 uger. Det bliver super fedt. Vi mødte kun vores vejleder fra Obstetrik, men hun havde store planer for os. Vi får 2 uger på fødeafdelingen, 2 uger på post fødsels afsnit, 1 uge på afdelingen hvor man oplærer mødrene i at give babyerne bad og mad. (Hun forsikrede os i, at vi nok skal få lov til at holde babyerne) :-). Derudover får vi undervisning undervejs i obstetrik og medicin givning til babyer. Til slut i forløbet skal vi også på besøg på børnehjem. Det bliver spændende.
Jeg må ærligt talt sige at Ramathibodi hospitalet er nogenlunde samme standard som derhjemme. Måske er bygningerne ældre, men alt virker super effektivt og slet ikke som jeg havde forventet. Derudover har de lige åbnet et nyt hospital der hører til det gamle, det er helt moderne og super high tech... Så kan de danske hospitaler vidst godt lære lidt fra Thailand. De bygger også snart et nyt hospital ude omkring Bangkoks lufthavn, endnu mere moderne. Så jeg tror vidst ikke at man skal være bange for kvaliteten af sygehuset. Imorgen skal vi 3 timer på skadestuen og så slutter vi dagen af med lidt undervisning.
Imorgen aften tager jeg med 6 af pigerne på badeferie til Koh Samet. Det fortjener vi :-) 


 (b.1 Mig med et kæmpe Mai skilt ;-)..) (b.2 trafikken i Bangkok) (b.3 Ramathibodi's nye afd)(b.4 Museum for traditionel thai medicin)

mandag den 22. august 2011

Slut med sprogskole :-)

Sà-wàt-dii khà :-) Endelig er vi færdige på sprogskolen efter en hel uge med Thai-sprog og grimme skoleuniformer. Og lige som man tror, at vi ikke skal have dem på mere, får vi at vide, at vi lige skal have dem på en hel uge mere til intro på sygehuset... øv!
Men okay man kan vel lige klare et par dage mere.
Igår Søndag som var vores eneste fridag i weekenden, tog Jeg sammen med 2 af de andre piger (Marie-Louise og Marlene) på Chatuchak udendørs weekend marked. Det er kæmpestort og vi magtede kun at være der i 2 timer, før vi måtte tage hjem på grund af varmen.
I ny og næ må vi (allerede) tage ind til midten af Bangkok for at spise "normalt" mad i storcenterne.
Billede 2 forneden er fra Central World Plaza som ligger i det rige kvarter af Bangkok. Her bliver der shoppet ægte mærkevare til billige penge.


fredag den 19. august 2011

Mahidol University and Nursing School

Indtil nu har jeg gået på sprogskole hele ugen. Det er nogle lange timer, da undervisningen går med at alle skal sige sætningerne på thai en efter en. (Hvilket tager lang tid!!)
I onsdags havde vi heldigvis en lidt anderledes dag, da vi skulle ud og se Mahidol Universitetet og møde andre sygeplejestuderende fra Japan og Taiwan. Det er på Mahidol Universitets området at Sygeplejeskolen ligger. Det er nemlig en universitetsuddannelse som tager 4½ år, men så bliver de samtidig også uddannet til Jordmødre. Selve universitetsområdet var kæmpe stort, ligesom man ser i de amerikanske film... super fedt. Vi startede med at se et traditionelt Thailandsk hus (se billede) og derefter blev vi vist rundt på campus. (Billede 2 er ved musik konservatoriet)

 Vi sluttede dagen af med at se sygeplejeskolen. Billederne ovenfor er fra en af demostuerne. Man må sige at de bliver uddannet 10 gange bedre i Thailand end i DK til det praktiske. Det er næsten pinligt så lidt vi prøver af praktisk undervisning i forhold til dem. Deres praktiske eksamner på de første moduler, kan bestå i, at de kommer ind på en af demostuerne, hvor der er 7-10 stationer. Så starter man bare fra station 1 og udfører en praktisk test (f.eks. sårpleje), derefter er det videre til station 2 hvor der ligger en som skal skiftes og så videre.... Man skal bestå alle stationerne!!
Derudover (som i kan se på billederne) lærer man at tage blodprøver, skifte sår, lægge venflon og de havde dukker der kunne snakke og sige hvor de havde ondt. Mega sejt.
Jeg er lidt spændt på hvordan praktikken kommer til at gå. De Thailandske sygeplejestuderende som er ligeså langt som mig, har lært ekstremt meget mere praktisk sygepleje end jeg har.
Men så lægger de tilgengæld ikke så meget vægt på alt det omsorgsfulde (åndelig omsorg, berøring og hvordan sygeplejersken skal tackle krisetilstande), da man altid skal smile, ligemeget hvilken situation man står i som sygeplejerske...
Meget specielt og det bliver nok noget af en udfordring.
Men jeg er klar :-) Bring it on....

tirsdag den 16. august 2011

Sprogskole og Velkomstmiddag :-)

 Så er det blevet skolestart i Thailand. Vi startede igår mandag d. 15 og skal gå i skole 6 dage, det vil sige også på lørdag! Øv...
Som i kan se øverst, har vi nogle utroligt smukke skoleuniformer :-) Undervisningen er meget læren om udtale af thailandske sætninger og ord, som vi kan bruge i hverdagen. Det må siges at være et svært sprog at udtale, da det samme ord kan betyde flere ting, afhængigt af hvor trykket ligger. Mit navn Mai (som vi udtaler det i DK) betyder Nej! og puttes foran en sætning, hvis man ikke vil have noget. Mai (flat) betyder Ny Person og Maiiiii... Betyder silke, hvilket er blevet mit thailandske kælenavn ;-)
Igår aftes blev vi inviteret ud til Velkomstmiddag på Swissotel, som er et super luksuriøst hotel. Hele lærestaben fra skolen var mødt op og også vores guider fra Ayuthaya var med.
Der var en stor buffet med sindsygt meget mad... mums... Vi fandt ud af at det kun kostede 200 kr, så det bliver ikke sidste gang at vi kommer der.


søndag den 14. august 2011

Ayuthaya og det flydende market

 Idag blev vi hentet på Sarasinee kl 8 af vores lære Ampai. Vi skulle på en tur til Ayuthaya som er den  meget gamle hovedstad i Thailand. Vi besøgte 3 templer og det flydende marked.
Det første tempel vi så var Wat Chai Wattanaram som blev bygget i 1629, men brændte senere ned under en krig. Der er stadig rester tilbage og det var rigtig flot at se.
Det andet tempel vi så var Wat Mahathat som blev bygget omkring 1800 tallet. Det var også kun resterne der stod tilbage, men med stadig velholdte Budha statuer.
Det tredje tempel var bare en kort visit, men meget mere moderne. Som i kan se på et af billederne var der en kæmpe guld Budha 14,25 meter bred og 19 meter høj. Fantastisk!!
Til sidst sluttede vi af på den flydende market i Ayuthaya, som mindede om en forlystelse i legoland.. haha. Det var ret opstillet men super hyggeligt ;-)

fredag den 12. august 2011

Grand Palace og MBK

 Idag er det Queen Sirikit Kitiyakara 79 års fødselsdag. Hurra Hurra Huraaa....
Så vi tog lige en tur til Grand Palace og kiggede på hendes fantastiske flotte kongeby.
Vejret var brand varmt, så vi måtte søge skygge flere gange :-)
I undrer jer nok over den flotte nederdel jeg har på?? Men jeg måtte leje en nederdel for at få lov til at gå ind i kongebyens templer. Nogle af de andre piger måtte også leje smukke skjorter.. tihi... Men man kunne heldigvis leje det til billige penge.

 Efter et par timers sightseeing, tog vi videre til MBK for at spise frokost og shoppe lidt. Vi fik mast os 5 piger ind i en lille tuk tuk, og kørt til distinationen. Det er altså lidt svært at finde ud af hvilke taxaer og tuk tuk'er der tager røven på en. Men frem kommer vi da hver gang :-)

Jeg har fået mig en fantastisk Mulberry Alexa taske og en Mulberry pung. Tasken er en tro kopi og meget god kvalitet (jeg måtte af med lidt under 200 kr). ;-)
Efter shoppingturen sluttede vi af med ansigtsbehandlinger, 50 min for 140 kr. Det var super nice og man havde totalt babyface bagefter.. Lækkert siger jeg bare :-)






torsdag den 11. august 2011

Nu I Bangkok! :-)


 Så er jeg endelig online i Bangkok. Man må sige at det er noget af et kulturchok i forhold til Seoul. Selve byen er meget forvirrende og tingene er ikke helt samme standard, som vi kender det fra DK eller Seoul for dens sags skyld.
Bare at komme hen til Sarasinee Mansion er noget af en udfordring, det ligger meget afsides og i et fattigt kvarter. Selve Sarasinee Mansion er god standard og ovenfor kan i se billedet af mit værelse. Det er meget stort og jeg har 4 skabe wup wup!! haha
Jeg er flyttet ind sammen med Nora fra KBH. Hun er super sød og vi har hver vores værelse, et fællesrum med køkken og hver vores badeværelse.
Indtil videre har vores lille gruppe på 7, været rundt i lokal området og leget turister. Igår d. 08-09-2011 var vi en tur i poolen på vores tag og senere tog vi et indkøbscenter tæt på Sarasinee, for at købe de mest nødvendige ting til vores lejligheder. Idag var vi på tur i China town, men igen blev det noget af en gåtur da vi endte med at gå forkert. Der er næsten ingen fortorve, så det er svært at komme rundt, uden at man føler at man bliver kørt ned. Da det begyndte at styrt regne kl 15, tog 5 af os 'tilbage' til indkøbscenteret, da vi stadig manglede at købe småting. Vi fik mast os ind i en lille tuk tuk og blev kørt til et helt andet center... Det viste sig at vi var meget længere væk end vi regnede med. Så det tog os lige pludselig meget lang tid at komme hjem igen. Jeg skal nok vænne mig til Bangkok og at det er et ret usikkert sted at være.. Vi har fået strenge beskeder om, ikke at gå ud alene (specielt aftentimerne) og altid holde fast i vores ting. Men nu må vi se de næste par uger, bliver nok mere indfødt efterhånden ;-)

mandag den 8. august 2011

Sidste aften i Seoul

 Øv så er det ved at være tid, til at forlade dejlige Seoul.
Det har regnet hele dagen idag, så jeg formåede kun at gå til posthuset og sende 6 pakker til DK. Ville ha sent dem tidligere på ugen, men posthuset vat lukket... Det tog også sin tid med alt det papirarbejde der skulle udfyldes. Men nu er de på vej Girls ;-)
Her til aften har jeg været ude og Spise Korean Barbecue med kinisiske Irène. Jep det er hende der også var med til festivalen, har dog først gennemskuet hendes navn nu ;-) Tihi.. ikke særligt kinisisk.
Det var super hyggeligt. Vi købte en Set-menu med alt for meget kød. OMG!
Men åbenbart i Kina spiser man op, no matter what!... Så efter næsten 3 timer forlod vi restaurenten. Jeg var allerede mæt og færdig efter 1 time, men forbløffende nok fortsatte Irène med at spise de 70 % kød der var tilbage.. Bravo ;-) 
Nu er jeg tilbage og prøver at pakke min taske og vaske lidt tøj. Tror min kuffert vejer omkring 18,5 kg.. Well done Mai ;-) 

søndag den 7. august 2011

Sandhedens time;-)


 Idag havde jeg aftalt med min Far's koreanske kollega's datter So Yeon, at mødes til frokost I Myeong-dong. Jeg havde håbet på at hendes mor ikke kom med, da jeg for 3 år siden besøgte dem i deres hjem. Moren Jung-Sun Chae er en lidt speciel dame, men også meget sød.
Jeg fandt hurtigt ud af, at So Yeon alligevel havde taget sin mor med da vi mødtes. Det tog ikke mere end 2 sek før Jung-Sun Chae med rystende hoved måtte konstatere, at jeg er for mørk i huden og ALT for tyk. hm... Altså jeg ved godt, at jeg ikke er lige så slank som for 3 år siden, men så tyk er jeg da helller ikke. Men tjah.. sådan er det jo her i Korea, når alle pigebørnene vejer 35 kg og bruger size 0.

Vi endte med at tage på en berømt koreansk Bibimbap Restaurent og fik traditionel og en anden form for Bibimbap. Der smagte rigtig godt. Bagefter gik vi hen til en boghandel, da jeg godt kunne tænke mig at købe en koreansk drama serie. Det endte med at de anbefalede en der hed Brilliant Legacy:-) glæder mig til at se, hvad den handler om. Derudover fik jeg en cd med det koreanske k-pop band 2am.

 
 Efter jeg havde sagt farvel til Jung-Sun Chae og So Yeon, mødtes jeg med Mi-Jung og Herim til kaffe på Pascucci. Mi-Jung er en veninde til Mette fra koreaklubben. Mette havde arrangeret at vi kunne mødes i Korea, da hun desværre selv tog hjem før jeg kom til Seoul.
Det var en utrolig hyggelig eftermiddag og vi havde god snak om koreansk og europæisk kulturforskelle. Nu sidder jeg tilbage på mit hostel og nyder en dejlig pizza :-)
Man er vel ikke tyk for ingenting haha...

lørdag den 6. august 2011

Korean Barbecue Mums...


Mums siger jeg bare :-) I aften har jeg været ude og spise korean barbecue (Samgyeopsal) sammen med Morgan (Frankrig) og Alejandro (Mexico). Det er Morgan's 21 års Fødselsdag idag og hun havde ingen planer, så jeg inviterede hende og Alejandro ud til aftensmad ret impulsivt.
Vi hyggede os rigtig meget på Cozy&Grill Restaurenten ved siden af vores hostel.
Bagefter gik vi tilbage til BI og jeg fik lige købt en fødselsdagskage på vejen (Surprise) :-)
Uh dårlig billedkvalitet.
Nu sidder vi på vores hostel og spiser kage og drikker øl sammen med 11 andre gæster. Hyggelig aften efter en regnfuld dag.

fredag den 5. august 2011

Pentaport Rock Festival

Idag startede jeg dagen med at spise frokost med Thomas. Det blev til en gang Bibimbap og is til dessert:-) Mums...
Derefter tog jeg tilbage til mit hostel og mødtes med den gruppe af mennesker, der skulle med til Pentaport Rock Koncert i Incheon. Det tog os godt og vel en time at komme derud, men vores billetter blev forsinkede. Så det endte med at vi måtte vente ret lang tid, på at pigen der skulle komme med dem kom... Så jeg missede ret mange koncerter og specielt dem med Big Bang og Tay Yang.. Øv:(
Men da vi kom frem blev det hele godt igen, da jeg fandt ud af at Miss A var et af hovednavnene.

 
Jeg mødte 2 piger fra mit hostel, som jeg gik rundt sammen på festivalen. Ayaka fra Tokyo og Awei (Tror det er sådan hendes navn udtales, men ingen anelse om hvordan det staves) fra Hong Kong. De er utroligt søde begge to, så vi fulgtes også tilbage, da det gik op for os at vi skulle skynde os hjem, før metroen stoppede med at køre omkring midnat. Nu er jeg tilbage træt og udmattet. Sov godt :-)

torsdag den 4. august 2011

Shopping Day 1!


Så skete det endelig... Min første shopping dag i Seoul wup wup:-)
Som i kan se på det øverste billede fik jeg købt en del nyt tøj, mest fra forever 21 og jo sørme så, om der ikke sneg sig en sort Cardigan med fra Divided H&M.
Men alt det tøj fik jeg for kun 640 kr. Plus et par bukser jeg skal tilbage og bytte imorgen. Tror desværre ikke jeg kan passe den størrelse 32 som ved en fejl endte i min pose. Haha
Nederste billede er de gaver som jeg har købt til mine dejlige veninder. You know who you are ;-)
Der mangler stadig lidt. Men mon ikke snart de kommer med posten.
Det er blevet til lidt hygge/søde gaver.
Håber i kan bruge det.

Imorgen er jeg så heldig, at jeg sammen med nogle fra mit hostel skal til ægte K-POP Koncert.
Det bliver spændende, glæder mig rigtig meget. Det koster kun 50 kr for os, mens normalprisen er 400 kr:-) Røverkøb siger jeg bare.
Hovednavnene er Tae Yang og 2 pm.
der er 4 andre bands men kan ikke lige huske navnene.


onsdag den 3. august 2011

Rainy Seoul

Så kom jeg endelig til Seoul :-) Efter en lang flyvetur fra Bangkok (med en meget overvægtig og snorkende sidemand, hele turen!!) og 5 timers venten i Shanghai, kunne jeg endelig lande i Seoul kl. 15.20. Lige umiddelbart var vejret super fint da jeg kom, men så snart bussen trillede mod Seoul begyndte det at styrte ned. Det var crazy regn og jeg troede flere gange at jeg skulle dø, da bussen kørte ekstremt stærkt og havde svært ved at bremse. Argh!!
Men jeg overlevede tihi...
Da jeg kom frem til Bacpackers Inside fik jeg mit stamværelse :-) og Blev budt hjerteligt velkommen af Min Yong. Jason kommer senere efter arbejde for at hilse på mig:-) Det er som at være hjemme.
Imorgen skal jeg ud og shoppe, da jeg har begrænset min pakning så meget, at jeg nærmest intet tøj har med. H&M i Myeong-dong here I come haha...
Eller not, men man skal vel lige forbi og se den:-)

Til slut sender jeg de dejligste fødselsdagshilsner til min lille Bodil som bliver 95 idag.
Hun er den bedste reservebedstemor som man kunne ønske sig;-)
Og jeg ser frem til mine ugentlige besøg når jeg kommer hjem igen.
(Grunden til Bodil Ser lidt sjov ud er fordi, at hun som altid skal snakke mens jeg tager billede. Så her er resultatet af mit lille snakkechatol. Hihi)

tirsdag den 2. august 2011

Transit I Bangkok


 Så er jeg kommet til Bangkok for et lille transit ophold. Jeg flyver videre mod Seoul kl 1.55 i nat. Flyveturen herover gik forholdsvis stærkt, selvom jeg selvfølgelig sad ved siden af 3 børnefamilier på vejen herover. Af en eller anden grund blev jeg også babysitter for 2 små drenge på 4 år. Men hyggelige var de da og godt jeg havde små vingummiposer fra Ros torv med i tasken :-)  

 Jeg havde hjemmefra bestilt et hotelværelse tæt ved lufthavnen, så jeg kunne slappe af og slå 12 timer ihjel, inden min næste flyvetur. Men havde da ikke lige regnet med at få en minilejlighed. Ikke dårligt for 200 kr.
Lige nu slapper jeg af med mors hjemmebagte boller og kanelsnegle. Teen brygger i baggrunden og fjernsynet viser Happy Feet på engelsk. Det er bare luksus.