onsdag den 21. september 2011

River Kwai, Elefantridning, Det Flydende Market osv...



Så er der endelig en udpate fra sidste weekend. Vi var 7 piger der bestilte en pakketur til River Kwai i Nordthailand. Turen inkluderede at vi boede på et flydende hotel, så 2 museumer om Hellfire episoden under 2 verdenskrig, Togtur over den gamle Hellfire hjernbane, tømmerflåde 'rafting', ridning på elefanter, tiger tempel og vandfald.
Vi havde ialt 1 overnatning og 2 dages stramt program. Det var en super sjov tur, men man var temmelig smadret da vi ramte Bangkok lørdag aften.
De resterende piger som var blevet hjemme, havde planlagt tur til det flydende market søndag morgen kl 6. Det siger man jo ikke nej til...
Så op igen kl 5 tog vi afsted, for at finde den Van der skulle køre os 2 timer til det flydende market.
 Det var rigtig flot at se, men meget turistet. Jeg kan varmt anbefale at se det en gang mens man er i Thailand, men heller ikke mere end det.
Derudover er der jo allerede gået en ny uge. Mandag havde jeg studiedag, da der ikke var en vejleder til rådighed. Tirsdag var Lærke og Jeg på Emergency ward hvor vi kørte ambulance. Det var nok den længste dag ever!! Da der ikke kom nogen emergency calls overhoved. Så det eneste vi lavede var at vente og 3 gange køre ambulance som portører, hvor vi ialt kørte 1 minut fra den ene ende af sygehuset til den anden ende. Uha lang tur.... (or not)
Onsdag var vi på OPD (operationsafd). Som i kan se på billedet fik vi udleveret OPD tøj. Ikke et smukt syn, men sjovt var det. Vi overværede først et kejsersnit (verdens sejeste operation). Det tog ialt 10 minutter maks at få barnet ud og 10 minutter at få syet såret sammen igen.
Efter kejsersnittet så vi en Hysterektomi operation (fjernelse af livmoderen). Det var ikke nær så spændende, da lægen kun lavede et lille hul, så man kunne næsten ikke se hvad der foregik, selvom det blev vist på storskærm. Vi nåede heller ikke at se det færdigt, før vi havde fri.
Torsdag har jeg ligget syg med forkølelse og feber. Det har været længe undervejs og det hjælper ikke med alt det aircondition og ekstrem varme man hele tiden udsættes for. Men jeg klarer det nok..
I weekenden bliver vi i Bangkok, da vejret skulle blive regn og torden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar